Badminton - Ungdom

Ungdom dvs. aldersgruppen 8-18 år.

Når du starter med at spille badminton, er det ikke nødvendigt at købe en ketcher lige med det samme. Du kan låne af klubben. Vi lægger vægt på god og sjov træning, hvor flere årgange og niveauer træner sammen. Der er mulighed for holdkampe og stævner for dem, der har lyst.


Trænerteam ungdom: Anders

Jeg hedder Anders Pontoppidan, jeg er 30 år og har været badminton træner i snart 10 år. Jeg har en professionsbachelor i Ernæring og sundhed og er uddannet idrætslærer. Jeg spiller selv på Sabro's førstehold som i kommende sæson spiller 3. Division. Jeg glæder mig utrolig meget til at være del af den positive fremgang der har været i foregående sæson i ungdomsafdelingen i Sabro badminton, og børnene vil kunne forvente en altid velforberedt træning med både sjov og seriøs badminton træning.


Ungdomsansvarlig i bestyrelsen: Se kontakt

Sæson nyt + Træningsplan for sæsonen 2018/19


Hej alle ungdomsspillere og forældre, jeg håber i alle har nydt den varme sommer. Som noget nyt har vi fået Andreas Ryun Drasbek ind som hjælpetræner. Andreas har spillet i Sabro i mange år og har i år valgt et fag i skolen hvor han netop får en hjælpetræner uddannelse og her i Sabro IF kan han så få lidt erfaring med på vejen. Jeg er helt overbevist om at det kommer til at være givende for både klubben, de andre ungdomspillere og Andreas selv.


Udover tilføjelsen af Andreas så har vi i år ændret lidt på tirsdagens træningstid, fremover vil vi træne 1 time fra 17.15 til 18.15. Til gengæld vil der være mulighed for at de ungdomsspillere der har niveau og lyst til det kan træne med flexifjer efter den almindelige træning slutter. Om torsdagen trænes der som sidste år, fra 16.45 til 18.15.


Jeg har som i sidste sæson udarbejdet en lille oversigt over hvordan træningen i Sabro kommer til at forløbe frem til jul. Planen er fleksibel og der kan forekomme små ændringer løbende.


Ideen med at lave denne oversigt er at det for det første giver os trænere et overblik over hvad vi har været igennem og lært samtidig med at det forhåbentlig kan være med til holde jer forældre informeret i hvad det er jeres børn egentlig laver når de er til badminton og måske kan det også give anledning til at i snakker om det derhjemme. 


Det er i øvrigt en meget god ide tilmelde sig denne facebookgruppe hvor der vil blive delt alt som har interesse for ungdomsspillere: https://www.facebook.com/groups/205025906294434/


Man kan også søge på Sabro Badminton - Børn og Ungdom


Jeg håber at i vil tage godt i mod det og glæder mig meget til at se jer omklædte i hallen tirsdag d. 28 august kl. 17.15 til sæsonens første badminton træning.


Mvh. Anders Pontoppidan

 

Foreløbig plan frem til jul

Uge nr.

Temaer

Andet/kommentarer

35

Opstart med fokus på grundmotorik samt benarbejde

Mest uden ketsjer

36

Opstart med fokus på grundmotorik samt benarbejde

Mest uden ketsjer

37

Underhåndslag (baghånd)

Serv + feeding

38

Underhåndslag (baghånd) inkl benarbejde

 

39

Underhåndslag (forhånd)

Serv + feeding

40

Underhåndslag (forhånd) inkl benarbejde

 

41

Underhåndslag både forhånd og baghånd

 

42

Efterårsferie (Kun træning tirsdag)

Individuelt fokus

43

Benarbejde til bagbanen

 

44

Overhåndslag (forhånd)

 

45

Overhåndslag (forhånd) inkl benarbejde

 

46

Benarbejde hele banen

 

47

Slagteknik forbane

 

48

Slagteknik bagbane

 

49

Midtbanen defensiv

 

50

Fladtspil

 

51

Juleafslutning tirsdag d. 18 december

 

 

Obs. Evt stævnetilmelding foregår på følgende website: http://badmintonpeople.dk/DBF/Turnering/SaesonPlan

 

Vi vil igen i år også lave natminton i samarbejde med DGI og forsøge at lave fælles klubtur til et eller to stævner.